Mere, end jeg selv havde forestillet mig.
Da jeg begyndte at styrketræne, var det egentlig ikke for stemmens skyld.
Det var for kroppens.
Men efterhånden opdagede jeg, at de to ikke kunne skilles ad.
Jeg blev stærkere.
Ikke bare i musklerne.
Men i stemmen.
Og måske også lidt i livet.
Når jeg arbejder med sangere, taler vi meget om frihed.
Om at give slip.
Om at undgå unødige spændinger.
Derfor spørger nogle med rette:
“Bliver man ikke stiv af styrketræning?”
Min erfaring er den modsatte.
God styrketræning har gjort mig mere bevægelig.
Mere stabil.
Mere fri.
Overskuddet er ganske enkelt større.
En stærk muskel er en muskel, der kan arbejde præcist – og derefter give slip igen.
Det gælder i motionscenteret.
Og det gælder, når vi synger.
Der er muskler, som er helt væsentlige for stemmens frihed.
Serratus anterior også kaldet boksermusklen er en af dem.
Den bliver sjældent nævnt i styrketræningen.
Det er synd.
For den har stor betydning for ribbenskassens bevægelighed og kroppens evne til at bære stemmen.
Og så er der noget helt andet:
Styrketræning er blevet et sted, hvor hovedet får fri.
Der findes dage, hvor tankerne kører i ring.
Så tager jeg ned og løfter vægte.
Skal hovedet holde fri, så træn dine quadriceps!!
Styrketræning rummer meget af den samme lære, som det at styrke sin stemme:
At udvikling ikke kommer på én dag.
At kroppen lærer langsomt.
At disciplin ikke behøver være hård.
At styrke og frihed godt kan følges ad.
Jeg træner ikke kun for at blive mere tonet.
Jeg træner for at kunne møde livet med større styrke – og større frihed.