Erik Storm

Anbefalinger

Elevernes ord

Når sangerne
får ordet

Det vigtigste, jeg kan fortælle om min undervisning, er måske det, andre har oplevet.

At synge foran andre, har for mig tidligere syntes utrolig sårbart og grænseoverskridende. Jeg er uddannet skuespiller og da jeg i sin tid forlod min uddannelse, var det med en ide om, at min spinkle stemme var min svaghed. 9 år senere står jeg over for noget af en mundfuld, da jeg pludselig skal dublere en sangrolle i en kæmpe opstætning. Heldigt for mig røg jeg lige i favnen på Erik Storm, som generøst, respektfuldt og dybt professionelt guidede mig igennem og frem til en helt ny fortælling om mig selv.

At arbejde med Erik har været den bedste oplevelse i min karriere. Jeg har lært så meget på så kort tid, og mine egne ideer om, hvad jeg og min stemme kunne præstere, blev gjort til skamme. Erik har al verdens uddannelser og erfaring i værktøjskassen. Han er en kæmpe vidensbank, og så er han menneskekender. Han ser og hører hurtigt, hvor der skal arbejdes; selv hans hænder er kloge og lirker forsigtigt op for en spænding, så stemmen har bedre vilkår til at finde vej.

Sjældent er jeg blevet læst så tydeligt og sjældent har jeg følt mig så tryg i hænderne på et andet menneske. Erik ved, hvad han laver. Han er insisterende og virker utømmelig for nye måder at forklare sig på. Han tilrettelægger undervisningen til DIG, og han formår at koble stemme og krop, så det bliver tydeligt at forstå, at de to ting kan sende dig nye steder hen. Jeg er dybt taknemmelig for forløbet hos Erik. Jeg føler mig forbundet med min stemme, mit åndedrag og jeg har så meget mod på, hvad end der venter mig herfra.

Kaja KamukKaja KamukSkuespiller

Erik Storm er en sanglærer i særklasse. I løbet af min undervisning er jeg gang på gang blevet overrasket over, hvad min naturlige stemme er i stand til. Erik formår at formidle avancerede koncepter og teknikker på en intuitiv måde, og han er altid i stand til at sætte fingeren på et nyt element, der kan optimeres. Han spillede en stor rolle i, at jeg og Clementones vandt verdensmesterskabet i barbershop (u. 27 år) i 2022.

Malte ØsterMalte ØsterBassanger · The Clementones

Af alle de sanglærere, jeg gennem tiden er blevet undervist af, er Erik klart den dygtigste, når det kommer til formidling af sangteknik. Hans fantastiske engagement og glæde ved faget gør ham til en særdeles dygtig underviser — teknisk såvel som menneskeligt.

Jeanette Bonde MikkelsenJeanette Bonde MikkelsenKonservatorieuddannet sanger & pædagog

Man går altid derfra med en følelse af glæde og selvtillid.

— Kristoffer Sass · Musicalperformer

Din hvilen i dig selv og dit overblik gør, at man ikke bare går fra en time som — forhåbentlig — bedre sanger, men også at man måske har fundet noget i sig selv som er ægte. Og det er enormt fedt at opleve.

Jacob AsmussenSanger & sangpædagog

Kommunikationen i timerne var rigtig god, og jeg vil aldrig glemme ham for hans hudløse ærlige væsen og konkrete direkte undervisningsmetoder. Jeg blev på samme tid holdt trygt i hånden og skubbet ud over grænserne til en dyb afgrund af selverkendelse og selvudvikling. Tak for timerne — det har været med til at forme den sanger, jeg er i dag.

Claes WegenerSanger & gospelkorleder

Erik har på denne produktion haft den ganske særlige og svære opgave at gøre to 12-årige drenge klar til at kunne klare den enorme sangopgave, det er at have fået hovedrollen i musicalen Charlie og chokoladefabrikken — selvom de aldrig har skullet arbejde med deres stemme på den måde før.

Det har været positivt at følge, hvor meget og hvor god lyd Erik har fået ud af disse to drenge, og det har været en fornøjelse at opleve deres samspil og høre drengene og deres forældres feedback omkring sangtimerne. Det har været tydeligt, at Erik har en fantastisk pædagogisk tilgang til, hvordan det at ændre sin måde at bruge stemmen på, bliver gjort helt konkret — så drengene har gennemgået en flot udvikling og samtidig har nydt deres timer med Erik.

Trine Holm ThomsenTeaterdirektør

Erik er en yderst kompetent og vidende sangpædagog som favner både det klassiske og det rytmiske. Alle har følt sig trygge i det rum, Erik skaber omkring arbejdet — også når vi har sunget for hinanden, selvom det til tider var grænseoverskridende.

Vi har arbejdet med Anne Rosings sangerkropstræning og Fascial Flow-øvelser kombineret med ansats- og støttearbejde og nye vinkler på arbejdet med forskellige sangteknikker. Sangfaggruppen har været utrolig glad for forløbet. Som faggruppe føler vi os styrket både kollegialt og fagligt. En samlet god anbefaling fra hele faggruppen.

Sanglærerne på Aarhus MusikskoleEfteruddannelsesforløb 2018/19

Erik har en sjælden evne og kreativitet, der sætter fokus på, at udtrykket skal komme fra det oprindelige rum. Det gør det unægteligt sjovt at synge!

Rikke BjørnKrops- og psykoterapeut

Du har været den bedste underviser, der har set mig, guidet mig, hjülpet mig, udfordret mig.

— Kathrine Lemmeke Madsen · Musicalperformer

En stille refleksion

Noget af det, der stadig kan gøre mig helt høj, er, når jeg pludselig hører mig selv sige noget, jeg aldrig har sagt før.

Ikke fordi jeg har fundet på noget nyt. Men fordi et møde med et menneske pludselig får mange års erfaring til at falde på plads på en ny måde.

Det er dér, jeg mærker, at jeg stadig lærer. Og de øjeblikke giver mig stadig gåsehud.

— Erik Storm

Jeg er stor fan af din utrolige klarhed, knivskarp didaktik og fantastiske viden.

— Nini Matessi Schou · Sanger & æstetisk audiologopæd

Ingen stemmer er ens.
Derfor er ingen undervisningstimer ens.

Hvis du er nysgerrig på, hvad din stemme kan,
er du hjertelig velkommen.

Scroll to Top