At sænke struben – men hvordan?
Hvis du har sunget klassisk, har du sikkert hørt beskeden:
“Sænk struben.”
Rådet er ikke forkert.
Men måden, det bliver forstået på, kan få stor betydning for stemmen.
For der findes grundlæggende to forskellige måder at sænke struben på.
Den ene er mekanisk.
Den anden er det, jeg kalder en diaphragmal sænkning.
Den mekaniske vej:
Den mekaniske sænkning sker ved, at vi forsøger at påvirke struben direkte.
Det kan være gennem en kunstig gabefornemmelse, et aktivt løft af ganesejlet ved drøblen eller forestillinger som:
“Forestil dig en varm kartoffel bagerst i munden.”
“Gør halsen til et stort åbent rør.”
Eller ganske enkelt:
“Sænk struben.”
Problemet er ikke intentionen.
Problemet er, at kroppen ofte løser opgaven ved hjælp af tungen og tungebenet, som presser struben nedad.
Resultatet kan blive en fikseret strubestilling.
Stemmen bliver mørkere.
Men den bliver ikke nødvendigvis friere.
Den diaphragmale vej
Der findes en anden mulighed.
Når kroppen arbejder frit, og mellemgulvet får lov til at udvide sig naturligt, følger struben ofte med ned.
Ikke fordi vi forsøger at flytte den.
Men fordi resten af kroppen skaber betingelserne for det.
For mig er det en vigtig forskel.
Jeg forsøger ikke at få struben til at gøre noget.
Jeg forsøger at skabe de kropslige forudsætninger, hvor struben selv finder sin mest hensigtsmæssige placering.
Hvad betyder det for stemmen?
Hos mange sangere oplever jeg, at den mekaniske sænkning kan føre til en stemme, som opleves tungere og mindre fleksibel.
Nogle mister letheden.
Nogle mister højde.
Andre mister kontakten til den klang, de oplever som deres egen.
Når kroppen i stedet får lov til at skabe en naturlig sænkning, sker der ofte noget andet.
Stemmen bliver friere.
Overtonerne træder tydeligere frem.
Dynamikken vokser.
Og ikke mindst oplever mange en følelse af:
“Der er jeg jo.”
Der findes sjældent genveje
Den diaphragmale vej er sjældent den hurtigste.
Den kræver tid.
Kropsbevidsthed.
Og tålmodighed.
Til gengæld oplever mange, at resultatet bliver mere stabilt og mere bæredygtigt.
For mig handler det ikke om at få struben ned.
Det handler om at give kroppen mulighed for at arbejde på en måde, hvor struben ikke behøver at blive presset derned.
Jeg forsøger at hjælpe kroppen med at skabe de betingelser, hvor struben finder sin plads af sig selv.