Det er et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet.
Mit korte svar er:
Ja – i langt de fleste tilfælde.
Mit lidt længere svar er:
Det kommer an på, hvorfor man ikke synger rent.
For mennesker, der synger alternativt rent – et udtryk jeg langt bedre kan lide end at synge falsk – mangler sjældent musikalitet.
Langt oftere er der noget i samspillet mellem øret, stemmen, kroppen og hjernen, som ikke fungerer optimalt.
Når stemmen mister forbindelsen
Når vi synger, lytter vi ikke først bagefter.
Vi lytter allerede, før tonen er sunget.
Hjernen danner en indre forestilling om tonen.
Stemmen forsøger at virkeliggøre den.
Først derefter hører vi resultatet og justerer, hvis der er behov.
Denne løbende dialog mellem øre, hjerne og stemme kaldes ofte the audio-vocal loop.
Det er også derfor jeg igen og igen siger: Vi synger allerede i indåndingen.
Når forbindelsen fungerer godt, kan stemmen hele tiden korrigere sig selv.
Når den fungerer mindre godt, bliver intonationen usikker.
Det betyder ikke nødvendigvis, at øret er dårligt.
Ofte betyder det, at hele systemet arbejder under vanskelige betingelser.
Derfor begynder jeg sjældent med øret
Når en ny elev kommer og synger alternativt rent, begynder vi næsten aldrig med øretræning.
Vi begynder med kroppen.
Vi undersøger, hvordan stemmen arbejder.
Hvordan åndedrættet understøtter stemmen.
Hvordan kroppen bærer stemmen.
Om der er spændinger, der står i vejen.
Jeg er ofte langt mere optaget af lydens kvalitet end af, om tonen rammer helt præcist.
For når stemmen bliver friere, bliver intonationen det ofte også.
Stemmen bærer også på historier
Der kan også ligge noget helt andet bag.
Mange har gennem et helt liv hørt:
“Du kan ikke synge.”
“Lad være med at synge med.”
“Det lyder forfærdeligt.”
Eller måske den klassiske familiehistorie:
“Vi kan bare ikke synge i vores familie.”
Når man har hørt den fortælling længe nok, begynder man let selv at tro på den.
Stemmen bliver forsigtig.
Man tør mindre.
Og paradoksalt nok bliver det netop sværere at synge rent.
At høre er ikke altid det samme som at lytte
Når stemmen er blevet friere, og kroppen har fundet et bedre samarbejde med stemmen, inddrager jeg sommetider elementer fra Tomatis-metoden.
Noget af det, jeg finder mest interessant ved Tomatis, er skelnen mellem at høre og at lytte.
Vi kan alle se.
Men vi kan også sigte.
Det er ikke det samme.
På samme måde kan vi godt høre en tone uden for alvor at lytte til den.
Tomatis arbejder med at styrke forbindelsen mellem øret, hjernen og stemmen. Blandt andet ved at ændre den måde, vi hører vores egen stemme på, udfordres hjernen til at lytte på en ny måde.
For mig giver det god mening.
Ikke som det første, vi gør.
Men som et redskab, når kroppen og stemmen allerede er begyndt at samarbejde bedre.
Når stemmen lytter tilbage
Et af de redskaber, jeg sommetider bruger, er Forbrain.
Det er et headset, som ændrer den måde, vi hører vores egen stemme på, mens vi taler eller synger.
Hos nogle mennesker oplever jeg, at det styrker samarbejdet mellem øre, hjerne og stemme.
Nogle bliver mere sikre i intonationen.
Andre oplever, at stemmen bliver lettere at styre.
Men det mest interessante er måske noget helt tredje.
Jeg havde engang en skuespiller, som havde usædvanligt svært ved at lære sine replikker.
Da han begyndte at øve med Forbrain, ændrede noget sig.
Replikkerne satte sig langt lettere fast.
Det gjorde mig nysgerrig.
Jeg har også oplevet, at nogle sangere får en stærkere fornemmelse af teksten.
Som om ordene rammer tydeligere indad.
Og når teksten rammer sangeren tydeligere, rammer den ofte også lytteren tydeligere.
Fortællingen bliver mere levende.
Det er svært at måle.
Men det er svært at overse.
Det kræver disciplin
At genopbygge samarbejdet mellem øret, stemmen og kroppen kræver ofte tålmodighed.
Og disciplin.
Det fortjener stor respekt.
Nogle oplever en overraskende hurtig forandring.
Allerede efter den første time kan man fornemme, at stemmen begynder at finde vej.
Hos andre tager det måneder.
Og enkelte gange lykkes det ikke – i hvert fald ikke med de redskaber, jeg har.
Det hører også med til historien.
Små skridt er stadig skridt
Derfor taler jeg også meget om forventninger.
Det er fint at drømme om Mariah Careys fraseringer.
Men det er sjældent dér, vi begynder.
Vi begynder måske med en enkel sang fra Den Blå Sangbog.
En melodi, der giver mulighed for succesoplevelser.
Naturligvis valgt med udgangspunkt i den enkelte elevs ønsker og musiksmag.
For målet er ikke blot at synge rent.
Målet er at få en stemme, der føles fri, tryg og levende.
Og når det sker, følger intonationen ofte med.
Stemmen har altid ret
Jeg bliver nogle gange spurgt, om Tomatis eller Forbrain virker.
Mit svar er:
Nogle gange.
Og nogle gange ikke.
Det er egentlig sådan, jeg ser på de fleste redskaber i sangundervisning.
Vi prøver noget af.
Virker det, fortsætter vi.
Virker det ikke, lægger vi det fra os og finder en anden vej.
Der findes lige så mange veje, som der findes mennesker.
Jeg bliver ikke forelsket i metoder.
Jeg bliver nysgerrig på mennesker.
Det vigtigste er ikke metoden.
Det vigtigste er, om stemmen trives.
Stemmen har altid ret.