
Vores nervesystem har ikke ændret sig ret meget, siden vi for mange tusinde år siden vandrede rundt på den afrikanske savanne.
Forestil dig et øjeblik, at du møder en løve.
Der er grundlæggende to muligheder.
Du kan løbe.
Eller du kan kæmpe.
Flight or Fight.
Blodet strømmer ud i de store muskelgrupper.
Pulsen stiger.
Åndedrættet bliver hurtigt.
Hele kroppen gør sig klar til at overleve.
Der findes også en tredje mulighed.
Du kan forsøge at gemme dig.
Ligge helt stille i det høje græs.
Gøre dig selv så usynlig som muligt.
Næsten som om du var død.
Andre dyr er langt bedre til denne disciplin end os. Et lille hjortekid kan ligge fuldstændig stille i timevis.
Men også vi mennesker kender denne tilstand.
Vi trækker os.
Holder vejret lidt.
Gør os mindre.
Bliver stille.
Det lykkes.
Løven går forbi.
Det blev ikke i dag, jeg blev ædt.
Jeg vender tilbage til hulen.
Her har jeg brug for tid.
Tid til at falde til ro.
Tid til at finde hjem i kroppen igen.
Blodet vender langsomt tilbage til de indre organer.
Åndedrættet bliver dybere.
Nervesystemet begynder at forstå:
Faren er ovre.
Og så får jeg øje på noget.
Mine stammefrænder er i gang med at bygge et stort bål nede ved søen.
Der skal være fest i aften.
Der skal danses.
Synges.
Leges.
Kæmpes for sjov.
Fortælles historier.
Måske skal der bedes til forfædrene.
Måske skal der synges om sorg.
Om glæde.
Om kærlighed.
Om det, der er større end os.
Bålet brænder midt i fællesskabet.
Ligesom en lille sol.
Jeg holder meget af dette billede.
For det minder mig om, at der findes forskellige slags energi.
Der findes mødet med løvens energi.
Effektiv.
Nødvendig.
Livreddende.
Og så findes der en anden energi.
Livets energi.
Bålets energi.
Den energi, der gør det muligt at synge.
At danse.
At lege.
At elske.
At være nysgerrig.
At være menneske.
Mange mennesker kommer til sangundervisning med et nervesystem, der har været på overarbejde længe.
Kroppen er blevet dygtig til at være på vagt.
Dygtig til at spænde.
Dygtig til at klare sig.
Men sangen trives ofte bedst et andet sted.
Tættere på bålet
Tættere på fællesskabet.

Der findes en energi, der hjælper os med at overleve.
Og der findes en anden energi, der hjælper os med at leve.
Sangen hører til omkring bålet.