Der er noget fantastisk ved at lære noget nyt. Og der er også tidspunkter, hvor man mest har lyst til at give op.
Måske kender du det fra at lære at cykle, spille et instrument eller synge. Pludselig opdager du, at noget, du gerne ville kunne, faktisk kræver langt mere, end du havde forestillet dig.
Det er helt normalt. Og der er en god forklaring på det.
Når vi lærer noget nyt, bevæger vi os typisk gennem fire indlæringstrin. De kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker undervejs – og ikke mindst med at være lidt mere venlige over for os selv.
1. Ubevidst inkompetent – Happy days!
Jeg ved ikke, hvad jeg ikke kan.
Jeg har måske en forestilling om, at det er nemt at synge. Man skal jo bare åbne munden og synge en sang. Eller også tænker jeg slet ikke over det. Jeg synger bare.
Det er de glade dage, hvor jeg endnu ikke har opdaget alle de ting, jeg kunne lære.
Og det er der sådan set ikke noget galt med. Tværtimod. Det er dejligt at synge uden at analysere og vurdere hvert eneste øjeblik.
Men så sker der noget.
Jeg opdager måske, at jeg ikke kan få stemmen til at gøre det, jeg gerne vil. At en tone ikke vil komme, som jeg havde tænkt mig. At jeg mister pusten, eller at stemmen bliver presset, når jeg synger højt.
Velkommen til næste trin.
2. Bevidst inkompetent – det svære sted
Av! Nu har jeg opdaget noget, jeg ikke kan.
Og det er først nu, jeg for alvor er begyndt at lære det.
Det kan være et frustrerende sted at befinde sig. Før kunne jeg bare synge. Nu er jeg pludselig opmærksom på alt det, der ikke fungerer, og måske føles det, som om jeg er blevet dårligere.
Men det er jeg ikke nødvendigvis.
Jeg er blevet mere bevidst.
Jeg har fået øje på noget, jeg ikke tidligere vidste, at jeg manglede. Og det er faktisk en forudsætning for at kunne udvikle mig.
Det er også her, jeg har brug for tålmodighed. Forståelse. Og evnen til at tage mig selv på skødet.
Ja, du læste rigtigt.
At tage sig selv på skødet betyder for mig, at jeg møder mig selv med venlighed, når noget er svært. At jeg ikke skælder mig selv ud, fordi jeg endnu ikke kan det, jeg er ved at lære.
Jeg må gerne være nybegynder. Jeg må gerne være usikker. Og jeg må gerne have brug for at prøve igen. Og igen.
Jeg behøver ikke kunne det hele i dag.
Jeg skal bare være villig til at blive ved med at undersøge, øve mig og tage imod hjælp, når jeg har brug for det.
3. Bevidst kompetent – nu sker der noget!
Pludselig opdager jeg, at noget er blevet muligt.
En tone, som før var vanskelig, falder nu på plads. Jeg kan synge en frase med mindre anstrengelse. Jeg får luft nok til at synge hele sætningen. Eller jeg mærker, at stemmen kan bevæge sig frit på en måde, jeg ikke tidligere har oplevet.
Hurra!
Jeg kan noget, jeg ikke kunne før.
Men jeg skal stadig være opmærksom. Jeg skal huske, hvad jeg har lært, og måske tænke over, hvordan jeg gør det. De nye færdigheder kræver endnu min bevidste opmærksomhed.
Det kan godt være anstrengende. Men det er også sjovere nu.
For jeg begynder at mærke resultaterne. Jeg får små og store sejre, som jeg kan glæde mig over. Jeg opdager, at min indsats gør en forskel.
Og det er vigtigt at give plads til den glæde.
Ikke kun at se på alt det, der endnu mangler, men også at standse op og sige til mig selv:
Se lige! Det kunne jeg ikke før. Det kan jeg nu!
Det er værd at fejre.
4. Ubevidst kompetent – Happy days are here again!
Og så kommer der en dag, hvor jeg opdager, at jeg ikke længere behøver at tænke så meget over det.
Jeg cykler derudad på min nye cykel. Jeg har lært at bruge mine nye færdigheder, og kroppen ved efterhånden, hvad den skal gøre. Jeg behøver ikke længere tænke over hvert eneste tråd i pedalerne, min balance eller den måde, jeg styrer cyklen på.
Cyklen bevæger sig. Jeg nyder turen og landskabet omkring mig.
Jeg er fri til at være til stede i oplevelsen.
Sådan kan det også være med sangen.
Når teknikken efterhånden er blevet en naturlig del af min måde at synge på, behøver jeg ikke længere bruge al min opmærksomhed på, hvordan jeg gør. Jeg kan hengive mig til musikken, teksten, udtrykket og glæden ved at synge.
Stemmen arbejder med mig i stedet for at kræve al min opmærksomhed.
Happy days are here again!
Det betyder ikke, at jeg aldrig mere skal øve mig eller lære noget nyt. Der vil altid være nye muligheder for at udvikle sig. Men jeg har fået en frihed, som jeg ikke havde før.
Og det er netop den frihed, jeg synes er så vidunderlig ved at lære at synge.
Du befinder dig ikke på samme trin i det hele
Der er en vigtig ting, jeg gerne vil understrege.
De fire indlæringstrin er ikke en samlet karakterbog over dig som sanger.
Du kan sagtens være ubevidst kompetent på ét område og samtidig være bevidst inkompetent på et andet.
Måske har du en fantastisk musikalitet og en naturlig fornemmelse for tekst og fortolkning. Du kan formidle en sang, så den berører andre mennesker. Men du har måske svært ved at synge de høje toner uden at spænde op.
Eller måske har du en veludviklet teknik, men vil gerne blive bedre til at bruge din stemme frit og personligt i det musikalske udtryk.
Det ene udelukker ikke det andet.
At være god til noget betyder ikke, at man skal kunne det hele.
Og at opdage noget, man gerne vil lære, gør ikke de færdigheder, man allerede har, mindre værdifulde.
Tværtimod. Vi udvikler os hele livet, og der vil altid være nye sider af stemmen, musikken og os selv, vi kan udforske.
Derfor kan det være en god idé at få sangundervisning
Måske er det også derfor, du søger hjælp hos en underviser som mig.
Du ved, at der er områder af din sang, som kan udvikles. Måske ved du præcis, hvad det drejer sig om. Måske mærker du bare, at stemmen ikke helt gør det, du ønsker.
Det behøver du ikke have en færdig forklaring på.
En del af mit arbejde er netop at hjælpe dig med at opdage, hvad der foregår, finde frem til det, du har brug for at lære, og gøre vejen derhen overskuelig.
Vi skal selvfølgelig arbejde med de ting, der er svære. Men vi skal også have øje for alt det, der allerede fungerer, og for de muligheder, der ligger gemt i din stemme.
Og vi skal huske, at udvikling ikke altid går lige frem. Nogle gange rykker vi os hurtigt. Andre gange skal der tid til, før noget falder på plads. Og indimellem opdager vi, at en færdighed, vi troede, vi havde lært, alligevel kræver lidt mere opmærksomhed.
Sådan er det at lære.
Du behøver ikke være perfekt. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Og du behøver ikke skynde dig.
Vi tager det derfra, hvor du er.
Med nysgerrighed, faglighed, tålmodighed og plads til både de svære dage og de store glæder.
For mit mål er ikke bare, at du skal kunne synge en sang teknisk korrekt.
Mit mål er, at du bliver friere til at synge, friere til at udtrykke dig og friere til at glæde dig over din egen stemme.
Og måske er det allervigtigste, at du undervejs lærer at tage dig selv lidt mere på skødet.
Der er plads til dig, præcis dér, hvor du er.
Vi ses til sang!
Erik ♥️