Menu Close

FAQ

Kan alle lære at synge ?

Hvor tit skal jeg gå til undervisning ?

Hvad er støtte ?

Hvordan lærer jeg at spænde af i min kæbe ?

 

Kan alle lære at synge ?

JA,- det mener jeg !
Tit og ofte så handler det for mennesker, der mener de ikke kan synge, om at komme igang.
Din stemme kan forstås som en stor muskel,- og muskler der ikke bliver brugt svinder ind !
Begynder du at træne og lærer du at overholde stemmens “grundregler” vil enhver stemme kunne udvikles.
Og når stemmen bliver friere og sundere følger øret som regel med !

Hvor tit skal jeg gå til undervisning ?

Det kan jeg ikke svare entydigt på.
Nogle af mine elever kommer to gange om ugen i en periode, for så at holde en pause, hvor de integrerer det nye.
Andre kommer en gang om ugen eller en gang hver 14. dag.
Atter andre ringer, hvis der opstår et specifikt teknisk problem i en bestemt sang, som vi så forsøger løst, hvorefter der kan gå lang tid før jeg ser dem igen.

Meget afhænger af din evne til at arbejde selv,– så hvis du er nybegynder vil jeg mene, at vi bør ses mindst hver 14, dag,- i hvert fald over en periode.

Hvad er støtte ?

Det er vigtigt, at vi kan styre den luftstrøm, der får stemmelæberne til at svinge.

Det er faktisk essensen af støtte : At kunne styre luftstrømmen.

At styre luftstrømmen er en balance mellem de kræfter i dig, der kan holde luften tilbage og de kræfter/muskler der kan sende luften afsted.

Hvad er sværest ? – At holde luften tilbage.

Det kræver faktisk rigtig mange kræfter.

Så i praksis er det at støtte : At holde luften tilbage

Jeg render rundt med en masse spændinger,- i kæben specielt !
Hvordan lærer jeg at spænde af !!

Som så meget andet, der kan læres, kan man også lære afspænding :
Lære fornemmelsen best replica watches af den spændte muskel versus den afspændte at kende.

Kæbespændinger er gift for den frie stemme og ofte er en del af den manuelle behandling  at afspænde kæbemuskulaturen. Med massage, med lydpåvirkning af de spændte muskler og med øvelser, du kan lave hjemme.