Anbefalinger

“Erik har en sjælden evne og kreativitet, der sætter fokus på, at udtrykket skal komme fra det oprindelige rum. Det gør det unægteligt sjovt at synge.”
Rikke Bjørn HenriksenKrops- og psykoterapeut
Erik Storm er en sanglærer i særklasse.
I løbet af min undervisning er jeg gang på gang blevet overrasket over, hvad min naturlige stemme er i stand til.
Erik formår at formidle avancerede koncepter og teknikker på en intuitiv måde, og han er altid i stand til at sætte fingeren på et nyt element, der kan optimeres.
Han spillede en stor rolle i at jeg og Clementones vandt verdensmesterskabet i barbershop (u. 27 år) i 2022”
Malte ØsterBassanger - The Clementones
“….. og skuespillerne er fuldstændig vilde med ham – også nogle stykker, der fra start har en stor skepsis overfor at forholde sig til sangteknik.
Rigtig mange giver udtryk for at Erik taler om sangteknik på en måde, så de umiddelbart kan forholde sig til det og mærke, at det gør en forskel.
Erik er i mine øjne p.t. en af de allerbedste sanglærere i landet … ”
Søren HansenKapelmester, pianist og arrangør
“Af alle de sanglærere, jeg gennem tiden er blevet undervist af, er Erik klart den dygtigste, når det kommer til formidling af sangteknik.”
Hans fantastiske engagement og glæde ved faget gør ham til en særdeles dygtig underviser – teknisk såvel som menneskeligt.”
Jeanette Bonde Mikkelsenkonservatorieuddannet sanger, pædagog
“Det er dejligt at se så velformulerede pædagogiske betragtninger og dejligt at mærke din oprigtige betagelse af beskæftigelsen med verdens mest vidunderlige fag.”
“Hans imponerende faglige viden, hans evne til præcis diagnosticering, kombineret med en meget høj grad af empati og omsorg for sine studerende, danner baggrund for præcist tilrettelagte pædagogiske forløb med fine resultater til følge.”
Anne RosingUnderviser, forfatter, forsker
“Erik Storm har i sæson 2018/19 afviklet et efteruddannelses forløb med Aarhus Musikskoles sanglærere. Kurset bestod i en månedlig session på 2 timer.
Vi har arbejdet med Anne Rosings sangerkropstræning og Fascial Flow øvelser kombineret med ansats- og støttearbejde og nye vinkler på arbejdet med forskellige sangteknikker.
Sangfaggruppen har været utrolig glad for forløbet.
Erik er en yderst kompetent og vidende sangpædagog som favner både det klassiske og det rytmiske.
Alle har følt sig trygge i det rum Erik skaber omkring arbejdet, også når vi har sunget for hinanden, selvom det til tider var grænseoverskridende.
Som faggruppe føler vi os styrket både kollegialt og fagligt. En samlet god anbefaling fra hele faggruppen”.
Sanglærerne på Aarhus musikskole
“Jeg er stor fan af din utrolige klarhed, knivskarpe didaktik og fantastiske viden ! ”
Nini Matessi Schousanger, æstetisk audiologopæd
Tusind, tusind tak, Erik ❤️ Du har været den bedste underviser, der har set mig, guidet mig, hjulpet mig, udfordret mig, og jeg ville aldrig have været det foruden. TAK!
Kathrine Lemmeke MadsenMusicalperformer
“At synge foran andre, har for mig tidligere syntes utrolig sårbart og grænseoverskridende. Jeg er uddannet skuespiller og da jeg i sin tid forlod min uddannelse, var det med en ide om, at min spinkle stemme var min svaghed.
9 år senere står jeg over for noget af en mundfuld, da jeg pludselig skal dublere en sangrolle i en kæmpe opsætning.
Heldigt for mig røg jeg lige i favnen på Erik Storm, som generøst, respektfuldt og dybt professionelt guidede mig igennem og frem til en helt ny fortælling om mig selv.
At arbejde med Erik har været den bedste oplevelse i min karriere. Jeg har lært så meget på så kort tid, og mine egne ideer om, hvad jeg og min stemme kunne præstere, blev gjort til skamme.
Erik har al verdens uddannelser og erfaring i værktøjskassen. Han er en kæmpe vidensbank, og så er han menneskekender. Han ser og hører hurtigt, hvor der skal arbejdes; selv hans hænder er kloge og lirker forsigtigt op for en spænding, så stemmen har bedre vilkår til at finde vej
Sjældent er jeg blevet læst så tydeligt og sjældent har jeg følt mig så tryg i hænderne på et andet menneske.
Erik ved, hvad han laver. Han er insisterende og virker utømmelig for nye måder at forklare sig på. Han tilrettelægger undervisningen til DIG, og han formår at koble stemme og krop, så det bliver tydeligt at forstå, at de to ting kan sende dig nye steder hen.
Jeg er dybt taknemlig for forløbet hos Erik. Jeg føler mig forbundet med min stemme, mit åndedrag og jeg har så meget mod på, hvad end der venter mig herfra…
Kaja KamukSkuespiller
“Kommunikationen i timerne var rigtig god, og jeg vil aldrig glemme ham for hans hudløse ærlige væsen og konkrete direkte undervisningsmetoder. Jeg blev på samme tid holdt trygt i hånden og skubbet ud over grænserne til en dyb afgrund af selverkendelse og selvudvikling. Tak for timerne; det har været med til at forme den sanger, jeg er i dag!”
Claes WegenerSanger - Gospelkorleder
Det unikke ved Erik Storm er hans evne til altid at analysere sig frem til lige netop de øvelser, der passer til en sangers individuelle behov.
Erik er varm, humoristisk og professionel i sin tilgang til undervisningen. Man går altid derfra med en følelse af glæde og selvtillid. Han udvider ens sangmæssige grænser – jeg vil til hver en tid anbefale Erik Storm til alle, der ønsker en personlig og fri klang.
Kristoffer SassMusicalperformer
“….din hvilen i dig selv og dit overblik gør, at man ikke bare går fra en time som (forhåbentlig) bedre sanger, men også at man måske har fundet noget i sig selv som er “ægte” – og det er enormt fedt at opleve.
Jacob AsmussenSanger -sangpædagog
"Lige i øjeblikket er Erik tilknyttet musicalen Charlie og chokoladefabrikken, og han har på denne produktion
haft den ganske særlige og svære opgave, at gøre to 12-årige drenge klar til at kunne klare den enorme
sangopgave, det er at have fået hovedrollen i denne produktion, selvom de aldrig har skullet arbejde med
deres stemme på den måde før. Det har været positivt at følge, hvor meget og hvor god lyd Erik har fået
ud af disse to drenge, og det har været en fornøjelse at opleve deres samspil og høre drengene og deres
forældres feedback omkring disse sangtimer. Det har været tydeligt, at Erik har en fantastisk pædagogisk
tilgang til, hvordan det at ændre sin måde at bruge stemmen på, bliver gjort helt konkret for drengene, så
de har gennemgået en flot udvikling og samtidig har nydt deres timer med Erik."
Trine Holm ThomsenTeaterdirektør