Skip to content

Sangpædagog Erik Storm

Mere end 30 års undervisningserfaring!

Musikskoler – højskoler – musikkonservatorier

Teatre over hele landet

Nuværende Arbejdsforhold

Min egen stemmepraksis/klinik midt i Aarhus: Stemmen i centrum

Fast ansættelse på Aarhus Teater som vocal coach

Kursusvirksomhed i hele landet

Konservatorieuddannet sangpædagog

Jeg er uddannet sangunderviser og korleder fra Det Jydske Musikkonservatorium 1993. 

Den 4 årige AM uddannelse med rytmisk sang som specialfag var det helt rigtige valg for mig.
Jeg lærte bl.a. at undervise børn – en kompetance, som jeg har haft glæde af talrige gange med børn og børnehold på forskellige forestillinger på Aarhus  og Aalborg teater. 

 Og jeg fik fremragende undervisning i både rytmisk og klassisk sang af den ikke Aarhus-skolede Nina Lange. 

Jo Estill

I slutningen af min konservatorietid dukkede den på det tidspunkt + 70 årige Jo Estill op I Danmark med et nyt bud på en model af stemmen, som bl.a. gjorde op med de gamle rand – og fuldregister termer. 

Jeg tog de kurser, jeg kunne komme i nærheden af, uden dog at tage hele hendes uddannelse. Noget virkede ikke helt rigtigt. 

.

Komplet Sangteknik

Inspireret af Jo Estill dukkede Cathrine Sadolin op med sin model af stemmen.

Igennem årene har modellen udviklet sig og er i dag det mest præcise bud på en stemme-model.

Jeg valgte at tage hele hendes 3 årige uddannelse som sanger og sangpædagog. 

Anne Rosing Metoden

Mit møde med Anne Rosing var livsdefinerende.

Hendes dybe forståelse af  sammenhængen  mellem krop og stemme og hendes metoder til at finde og forfine dette forhold var for mig som at komme hjem.

Jeg har taget Voice Embodiment uddannelsen samt et ekstra år, der certificerede mig i Anne Rosing metoden.

Derudover et år i stemmerehabilitering. 

Tomatis Lyttetræning

Tomatis var en fransk ørelæge, der arbejdede med sangere, bl.a. Maria Callas. 

Han forskede i vores lytteevnes indflydelse på den fri sangstemme. Ved hjælp af lyttetest og lyttetræning kan man forbedre såkaldt funktionel hørenedsættelse.  

Jeg har i England og Frankrig efteruddannet mig som Tomatis Practioner level 2

Fascial Flow

For yderligere at kunne arbejde med kroppen, på hold og under solo behandling, mødte jeg Jeanne Jensen og hendes Fascial Flow

Fascierne løber igennem hele kroppen og reagerer på tanker, forestillinger, indre billeder.

“Som en sanselig fantasi”, sagde en elev.

En blid kraftfuld måde at vække kroppen til nu’et. 

Kraniosakral Behandling

Kraniosakaral betyder at arbejde med kraniet ned til sacruum, korsbenet.

Hver en celle ved godt, hvor den hører hjemme og med blide teknikker bl.a. stillepunkt kan cellerne finde hjem igen

Jeg har taget et par moduler af denne fantastiske behandlingsform.