Aarhus skolen
Aarhus skolen - klangdannelse gone wrong!
Nu får jeg tæv! …. so be it!
I 70’erne udgav Johan Sundberg en række forskningsresultater om sangerformanter. Formanter er de overtone forstærkninger i stemmen, som kan projicere lyden. For den klassiske sanger gøre det muligt – i samarbejde med klangfarvedannelsen – at synge hen over et symfoniorkester, fylde et helt rum op med lyd. Være sin egen forstærkning.
Ifølge Sundberg dannedes nogle af de vigtige formanter i de såkaldte “Morganis lommer”. Rummet mellem de falske stemmelæber og de ægte stemmelæber.
Dette udnyttede man bedst, beskrev han, med en sænkning af struben.
Alle, der underviser i klassisk sang, er enige i, at en vis sænkning af struben er nødvendig for at indfri det klassiske sangideal. En mørk klang fuld af brightness, af lys, af projektion, af “diskant” om du vil.
Struben kan sænkes på grundlæggende to måder: Diaphragmalt eller mekanisk.
Får mellemgulvet lov til at udvide sig frit i en smidig sangerkrop (mere om det et andet sted), vil det sænke struben.
Den mekaniske sænkning er en sækning af struben uden om kroppen. Tit en gabefornemmelse gone wrong, et ganesejlsløft, der tager udgangspunkt i et løft af drøbelen, billedfornemmelser a’la’ “gør plads til en varm kartoffel bagtil i munden”, eller forestil dig, “at din hals er et stort åbent rør.” Eller bare beskeden: “Sænk struben!!”
Resultatet af disse instruktioner er tit, at tungen via tungebenet presser struben nedad.
Og det var præcis det, der skete for nogle af de ledende klassiske sangundervisere på konservatoriet i Aarhus. De overtog og overdrev den mekaniske sænkning af struben. En generation af sangere – jeg var en af dem – opøvede en fikseret strubestilling, der dels gjorde os fremmede over for vores egen stemme, dels betød, at vi mistede vores høje toner. Og så det helt tossede: Mistede den overtonerigdom, som var noget af meningen med hele øvelsen.
Kombineres den mekanisk sænkede strube så ovenikøbet med bælteindåndingen, hvilket jeg ofte møder, så forestår der større ombygningsarbejde.
Sundberg har senere indset og indrømmet, at han tog fejl: Overtonerigdommen findes allerede hos baby i kernestemmen med dens gode naturlige twang.
Det har dog ikke betydet at Aarhus skolens arbejdsmetoder er døde.
Jeg tjener stadig gode penge, ved at tilbyde klassiske sangere og sangere, der ønsker en lidt mørk klang, et alternativ til den mekanisk sænkede strube.
Resultatet er tit slående: En lettelse hos sangeren: “Der er jeg jo – nu er jeg mig”, en mere overtonerig sangstemme, en mere dynamisk sangstemme, generobring af de høje toner.
At finde den mellemgulvssænkede strube er en meget længere vej, men det er en god vej!
Hør denne fantastiske drengesopran synge Mozart uden nogen form for mekanisk strubesænkning.
